Mit ønske var, at få en hund, en speciel hund, en stor unghund. Det skulle også være en hjerteglad god hund, som skulle passe til mig, min datter samt min klinik - og de medmennesker der kom der! Et år efter kom du Alma - en smuk glad 6 år gammel brun hun labrador. Du løb ind gennem hoved døren, rundt i alle rum, din hale logrede, det gjorde mit hjerte også. Derefter lagde du dig veltilpas på gulvet - kiggede op på mig..........dit blik sagde Hej Manja, her vil jeg godt bo.....!

I hjemmet, var der i forvejen glæde, ro og trivsel, men du kære Alma bragte endnu mere glæde til.

De lange gåture, hvor vi begge hoppede i vandpytter - nætterne, hvor det sneede, jeg tog tøj på, vækkede dig og vi løb ud i sneen. Du elskede det, drønede rundt og snappede efter snefnug. Jeg lod mig falde i den helt ubrugte sne, du kom og lagde dig ovenpå, nogen gange var Natasja(min datter) med....og så var der ikke et øje tørt. Kære ALMA, det var rigtig sjovt!

En god trøster, var du sandelig også....nogle gange når jeg var ked af det.....så kom du, lagde dit hoved på mit skød, kiggede op på mig, med dit helt smukke og specielle blik - eller også fik jeg et gevaldigt slag på mit lår med din pote - hvorefter du bare logrede, så min ked af det....gik over i et grin. Wow ALMA, jeg ville ikke ha´ undværet disse øjeblikke for guld!

Mad er jo også en dejlig del af livet, du kunne aldrig få nok. Når vi var ude og gå - måtte jeg med mine øjne støvsuge gaden, for du var hurtigere end lynet.......griner til mig selv......tit og ofte også hurtigere end mit blik kunne favne. Nogen gange var jeg ved at ryge til himmel prg. Af dine nådesløse og kraftige ryk, når du havde snuset dig frem til et æbleskrog, eller noget plastik med ketjup i. Jeg husker engang vi måtte ta´ på dyrehospitalet i hu og hast, fordi du havde spist et stykke plastik - der engang vidst nok, havde været noget madlign. i .

Smiler............I hjemmet havde du dine helt bestemte hyggelige pladser. Dog var der to, som du Natasja og jeg, holdt særlig meget af. Når du sådan om natten kom ind til mig hoppede på alle fire - fremkom med en sjov lyd, for til sidst at daske mig med din pote - alt det bare for at få til at hoppe op i sengen til mig - for at ligge i ske.

Kære ALMA, jeg nød hvert sekund!

Når Natasja var hjemme - og senere, når hun kom på besøg - ja så var din soveplads hos hende. Du og Natasja, havde et helt specielt forhold.

Der var dømt så meget hjerteglæde når Natasja kom. Jeg lænede mig tilbage og bare nød. Min krop blev fyldt med glæde og latter, som gav mig så meget god energi. Kæreste ALMA, der har været så mange smukke øjeblikke.

Min pragtfulde mor, som altid har været bange for hunde, også hende tog du med storm. Hun købte specielle godbidder til dig, du blev klappet og snakket med ( nogen gange tænkte jeg, kæreste ALMA, ved du egentlig hvor mennesker du healer, bare fordi du er dig?! )

Ukendte mennesker stoppede dig på gaden, bare fordi de ville klappe dig - og du nød det!

På klinikken, havde du også din private plads. Mange af de medmennesker som havde deres gang hos mig - ville først klappe og snakke med dig - før de kunne gå i gang med konsultationen. Lå du ikke på din plads - måtte jeg hente dig. Også her bragte du glæde og ro.

Tiden gik ALMA og du blev gammel. Dit bentøj begyndte, at gøre ondt - jeg støttede dig med forskellige gode ting, som hjalp dig rigtig godt, men alt har en tid. ALMA - ALMA det blev følelsesmæssigt svært for Natasja og mig. Du kunne ikke længere gå ned af trapperne. Hvornår er tiden slut?! Hvis behov skal dækkes?! Andreas, det smukke menneske, som jeg fik dig fra, kom 2 gange dagligt og bar dig ned på gaden. Jeg måtte i gang med at tænke afsked. Der kom mange tårer i denne proces. Vores sidste dag sammen blev den 26.04.06 du fik alt det lækre mad, du havde lyst til, du guflede i dig og jeg græd. Kæreste smukke hjerte ven. Du blev 11 tre kvart år.

Jeg vil gerne sige dig inderligt tak - tak for dit altid glade humør, din hjertelighed. Tak fordi jeg måtte få den "gave," at lære dig, at kende og tilbringe 6 ubetingede gode år med.

Du har været med til, at lære mig om ubetinget kærlighed. Tak fordi vi også kunne være "børn" sammen. Egentlig kunne jeg blive ved med at takke dig - smiler mens mine tårer pibler ned af mine kinder.

Jeg mærkede i morges - at du var kommet godt af sted. Jeg ved, du vil bringe glæde - der hvor du nu skal hen. Ære være dit minde

Kram og lækker bidder fra Manja