Manjas sundhedsside
Manja Jurkowsky
 

Lige en tanke

 

 

 At tænke sig – hvor kreative vi som mennesker er, til at opfinde kompliceret teknologi og smukke kunstværker. Til at forstå videnskabelige teorier, at komponere så smukke musikværker – så det ”klikker” i øregangene. Vi kan foretage rejser til månen, på kort tid!

For mig er det stadig ufatteligt, med tanken om hvordan en computer fungerer, og at jeg bare kan sende mails til den ganske verden , sådan helt og aldeles ved at trykke på nogen taster! Lige så ufatteligt – er det for mig m.h.t. ”krigen” om hvorfor syg hvordan rask!

Her i det ”vilde” vesten, er mange mennesker overbevist om at vores krop er en ” maskine”

Der bare har brug for noget brændstof, i form af mad og vand Egentlig mener jeg junkfood og sodavand ! Kvaliteten af det, bliver der ikke skænket så mange tanker på – der skal såmænd bare noget ned i kværnen!!!

Går ” noget ” galt i maskineriet ” altså opstår der nogle vanskeligheder fysisk som psykisk,

Kureres det med operationer – strålebehandling eller med medikamenter, så livet kan fortsætte fuldstændigt som før!!

Jo – i den retning – har medicinal firmaerne opfundet ” mirakler. ” Tænk blot på penicillin og andre mediciner for hvad som helst – man skal være ret ”dum” for at ha´ smerter i bare 5 min. Så må den væk – og smertestillende midler kan i dag købes på ethvert ” gadehjørne. ” Vaccinationer, ved du egentlig, hvad de indeholder? Og  hvordan de virker? – Kirurgi indenfor fjernelse af diverse legemsdele – organtransplantationer – skønhedsoperationer – listen er lang.

Lægevidenskaben har unægtelig reddet millioner af liv samt reduceret mangen en lidelse, al ære og respekt for det! Lad det så være sagt!

Den vestlige medicin (allopatien ) virker bare ikke altid – der vil for det meste være bivirkninger – som i mange tilfælde vil være værre end sygdommen, eller medicinforgiftning, som desværre opstår tiere end ofte. Det er desværre blevet alt for almindeligt for mange forældre, at gi´ deres børn smertestillende medicin, så snart den mindste ”smerte” viser sig. Sjældent giver mange forældre sig selv og barnet, en chance for at finde ud af – hvad ” smerten ” i realiteten handler om. Giver man en pille – så er man som forældre jo også fri for, at ta´ ansvar for, om hvordan ens eget barn trives, ihvertfald på det følelsesmæssige plan!

Det var mine tanker mens jeg tager mig en stille time, hvor jeg sidder tilbagelænet i min sofa, omgivet af en masse levende lys og duften af rose fra min duftlampe, samt den beroligende lyd fra mit springvand sådan her i 11te time.

Min dyne har lagt sig til side – og råber på mig, mine øjne er oppe og slås om, hvem der må lukke sig først!! Så dejligt, at mærke trætheden omringe mig – samtidig med at jeg glæder mig til dagen i morgen, som indtil da, er helt ny og ubrugt! Jeg vil forme den til en positiv og spændende dag!

 

MANJA JURKOWSKY